+65 AB Tårnby -Frem 2 – 3

Torsdag måtte Frems 65+ en tur over Sjællandsbroen for at gæste AB Tårnby. Begge hold havde inden kampen 6 point, så det lignede på forhånd en jævnbyrdig affære. En del afbud grundet ferie og skader gjorde at Frem stillede op uden udskiftninger. Trods dette handicap spillede Frem en flot og disciplineret kamp og vandt fortjent 3-2.

IMG_1509

I en første halvleg med vekslende spil slog Frem til efter godt 10 min. Et hjørnespark til fjenden blev hurtigt sendt den anden vej, og dagens fødselar og nybagte folkepensionist Poul satte sidste fod på bolden, og Frem førte 1-0. 5 min før pausen gentog scenariet sig, dog var det Niels der smækkede bolden i kassen. 2-0 ved halvtid var ganske passende, da Fremforsvaret helt holdt modstanderne fra målchancer.

IMG_1505

I anden halvleg gik hjemmeholdet længere frem på banen og fik et lille overtag og nogle løse chancer. På en af disse lykkedes det for AB Tårnby at reducere til 1-2. Glæden varede dog kort for fødselaren Poul gjorde sig til dobbelt målscorer, da han opsnappede en tværaflevering foran gæsternes mål, og koldblodigt placerede bolden ved den ene stolpe.

Så skete der ikke meget før i sidste minut, da det blev 2 – 3 efter klumpspil foran Frems mål. Bolden blev dog knap givet op før dommerens fløjte lød for sidste gang. Frems anden sejr i træk, og med en sejr i den udsatte kamp på hjemmebane mod Rødovre på torsdag, kan holdet nå langt op i tabellen.

Frems hold: Peter, Palle F, Benny, Lassen, Poul, Arne og Niels. Med som support til Amager var Tom og Kassinger.

560total visits,4visits today