På en grålig onsdag formiddag tog Frem imod KB.

Det var 2 hold fra den nederste del af tabellen, der skulle mødes, og Frem kunne med en sejr lægge god afstand til bundholdene.

Hjemmeholdet lagde fra start pres på KB og allerede efter 6 minutter skruede Brutale bolden over målmanden og ind i modsatte hjørne til 1-0. Et flot mål og en fin start på kampen for Frem.
IMG_1696
Efterhånden kom KB godt i gang med deres passningsspil og havde bolden meget, uden at spille sig til større chancer.

Fremforsvaret var yderst påpasselig i hele halvlegen, og når de erobrede bolden, fik de hurtigt sat et modangreb igang. Det resulterede i et par store chancer, som desværre blev brændt.

Trods overvægt i spillet til gæsterne, kunne Frem godt have fortjent en større føring ved halvtid.

IMG_1703
Anden halvleg var en tro kopi af første, dog helt uden målchancer, og som tiden skred frem, stod det klart, at Brutales eminente scoring i starten var nok til at sikre Frem 3 point, så den samlede pointsum nu er 9.

Frems hold: Peter,Poul,Bjarne,Palle F,Lassen,Niels, Kassinger, Benny og Brutale.

På tilskuerpladserne: Palle, Arne, Finn H, Kell, Curt, Sten B.