Sundby Bk – Frem +65

Solen strålede over Kløvermarken fra en skyfri himmel, da Frem gæstede Sundby Boldklub.
Om det var glæden over den første rigtige sommerdag, skal være usagt, men  Fremspillerne var klar fra første fløjt, og allerede efter 5 minutter driblede Bjarne fra eget felt op i den anden ende og sluttede med at udplacere målmanden. Kort efter blev Brutale udvist i 5 minutter for brok, og det udnyttede
hjemmeholdet til at udligne på langskud. Men så snart Frem var fuldtallige, gik Bjarne igen med frem og scorede sit andet mål. 3-1 blev det, da Niels scorede på en dyb stikning fra Brutale, og kort efter fløjtede dommeren til halvleg. En fin første halvleg, hvor Frem dominerede klart.

Knap var anden halvleg igang før Palle fik bolden i venstre side og efter et par træk sparkede han 4-1 målet ind. Frem fortsatte med at være i boldbesiddelse og midt i halvlegen kom Brutale på scoringslisten med et skud fra distancen. Så slappede Frem lidt af, og på en kontra, hvor Frem havde for mange spillere med i angrebet, reducerede Sundby til 5-2.

Kort før tid satte Kassinger foden på et indlæg fra siden, og så stod det 6-2. I sidste minut fik hjemmeholdet tilkendt et straffespark for hands, og på det reducerede de til 6-3.  En sold indsats af Frem, som var spilstyrende gennem hele kampen, og sejren var ikke på noget tidspunkt i fare.
Frems hold : Anthon, Poul, Bjarne,Roman, Palle, Kassinger, Bjarne P, Niels og Brutale.
Trods udebane var Fremsupporterne i flertal, da Carlo, Kell og Curt Sten, havde fundet vej til Amager.

IMG_1586-(1)

Efter kampen var der, på trods af det flotte vejr, dækket op i klubhuset til afslutning for vinterturneringens 2 hold. 2o mand gik frisk til Michaels buffet og efter øl, snaps og taler gik turen videre til Bowlingbanerne i Valby. Her udnyttede Palle Fricke sine tryllekunstnertalenter og scorede dagens højeste pointtal.