Frem 70+ besejrede topholdet AB

IMG_3920
Frems 70+ skulle mandag formiddag op mod topholdet AB. Efter at den tilsvarende kamp på ABs anlæg resulterede i en hjemmesejr på 10-1, var det med bange anelser at Lassens udvalgte gik ind til kampen.

Det viste sig at være ubegrundet, idet de 2 hold gav hinanden en jævnbyrdig fight. I starten vekslede angrebene fra side til side uden at  det resulterede i de store chancer. Men midt i halvlegen brød John et angreb, spillede hurtigt videre til Benny, som tog et par træk med bolden, inden han spillede dybt til Lassen, som med en behersket inderside bragte Frem i spidsen. Jævnbyrdigheden fortsatte, men Frems forsvar var godt organiseret, og de gange AB kom på skudhold reddede Jørgen.

IMG_3922

I anden halvleg var AB mere på bolden, mens Frem koncentrerede sig om at holde føringen. Udeholdet kom dog kun til skud fra distancen, og enten endte de i benene på Fremforsvarerne eller også gik de forbi målet. Frem var dog hele tiden farlige på kontraangreb, men da de ikke formåede at score yderligere, måtte topholdet AB tage fra Valby med et 0-1 nederlag i bagagen.

En flot holdpræstation af Frem sikrede holdet den tredje sejr i turneringen, og de er nu oppe på 10 point.

Holdet: Jørgen, Agner,Benny,Kassinger,John og Lassen.

På lægterne sås Steen Bjerre, Carlo, Tom og reporteren.

Peter Sæhl

595total visits,4visits today