Kære Peter,

Jeg ville ønske at jeg kunnet have glædet dig med denne mail, medens du stadig var på rejse, men sådan skulle det ikke være. Formoder at landingshjulene har ramt dansk jord og du er ramt af et mindre kuldechok, men her kommer noget der varmer.

Vi har spillet her i formiddag mod AB2, dennegang på hjemmebane og som en fin “lassen” variant blev vi enige om at spille med 6 mand på hvert hold så skulle ingen stå på linien og fryse. Sidste gang vi mødte dem vandt vi jo 4-3 så vore forventninger til kampen var store. Allerede i omklædningsrummet kiggede vi dem lidt an – syntes at de så lidt slidte ud efter den lange tur fra Bagsværd til Sydhavnen. De var også længe om at klæde om, havde taget fejl af tiden så vi kom først igang kl. 1000, nej kl. 1100, de titaller ruller inden i hovedet på mig.

Ja, du tror det er løgn, men vi slog dem med hele 10-0. Jeg tror at flere af dem stadig sidder ude på FREM med armene oppe – helt fortjent her i en uge hvor mange har været tynget ved tanken om at skulle passe børnebørn. Det var som om at frirummet blev mødt i fuld pragt. Vi spillede en flot kamp – alle mand – selv “Lassen” havde en assist, hvor jeg blot skulle puffe den det sidste stykke over stregen.

Vi førte 4-0 ved halvleg og det fortsatte bare i 2. halvleg. Palle, Agner, Carlo hver lavede 2 mål og jeg fik lov til at score 4 kasser denne gang. Holdet vi startede med bestod af 2 x “store Jørgen”, Palle, Lassen, Carlo, Agner og jeg. Jørgen målmand fik en fiber i første halvleg, da han flyttede det ene ben lidt hurtigt, så Oldenburg gik på mål, så også han fik en succesoplevelse med hjem denne mandag.

Hvad AB2 fik ud af det, kan vil afgrænses til frisk luft og god mad hos Michael i cafeen. Lassen var ikke bleg for at råbe at han mente at vi aldrig havde vundet en halvleg med 6-0 – det har han sikkert ret i. De græd, vi smilede og det gør vi stadigt.

Hilsen

John

582total visits,1visits today