Kære Peter,

Håber du nyder tiden i Vietnam, medens vi i regn og rusk slider for klubbens ære.


Idag skulle vi så møde AB2 på papiret en overkommelig affære – og med et hold bestående af Jørgen N på mål, Jan L, Carlo, Palle, Agner og jeg skulle den vel nok kunne klares.


Men, men, men – efter 1. halvleg stod den 2-0 til AB, stik imod antal chanser, men ind ville bolden ikke på ABs gode målmand. Ved ABs første mål faldt Jørgen uheldigt og måtte gå ud, hvorefter Palle overtog målmandspladsen. Han var knapt blevet varm før den stod 2-0 via den ene stolpe.


I 2. halvleg beordrede Lassen mig i spids, uden det i første omgang vendte kampen, men pludselig var Agner på pletten og med et hårdt fladt skud sendte han den ind bag AB målmanden. Så kom der gang i den, Carlo eksplodere og med fine gennemspilninger og et par knoklemål stod den pludselig 4-2 til os. AB var slået – ikke helt, for overraskende stod en AB spiller helt alene efter en venlig fremmeraflevering og skulle bare sende den ind i det tomme mål.
Peter, det er muligt at du har kunne høre, de eder og forbandelser der derefter blev udstødt, helt nede i Vietnam, men så blev der lukket af og vi kunne gå fra banen med en fortjent sejr på 4-3.


Palle gjorde det flot på mål efter at han kom ind. Carlo lagde med 3 assist grunden til vor sejr. Agner og jeg flyttede den så det sidste stykker over stregen. Alt i alt en god indsats af hele holdet.


Med venlig hilsen

John

686total visits,1visits today