Boldklubben FREM - Torsdagsholdet                                           

Tilbage

BERLINTUREN - SEPT. 2010

Nøgleord:

- Super godt program - højt humør - sol og varme - perfekt transport t/r - og
(ikke mindst) . . . super forplejning (mad og drikke) og indkvartering (hotel).

Tak, tak og endnu mere tak til Jørgen Oldenburg - (og Torsdags-udvalget) - for tilrettelæggelse og gennemførelse af denne 3 dages tur, der blev en lige så stor succes som for 2 år siden med samme rejsemål.

Billeder fra turen vil senere her på siden kunne fortælle (og vise) at de ovennævnte "nøgleord" har sin rigtighed, men nedenfor nu en kort beskrivelse af turen:

Fredag morgen kl. 06.15:

Alle 21 deltagere på plads til tiden ved busafgangen over for DGI-byen -
og det var

 

Jørgen Oldenburg (tur-guide) - Erik "Kresser" Nielsen, Kjeld Cecil Nielsen, Jørgen Damgaard og Bent "Sylvia" Andersen (TH-udvalget) - Frank Dehli, Erik Knudsen og  Sv. Aa Nielsen (debutanter) - Benny Moebius og Egon Henriksen - Jan Madsen og Børge Madsen - Jørn "Jeppe" Jeppesen og Agner Pedersen - Jan Lassen og John Jerløv - Ove "Buffen" Christensen og Ib Henriksen - Børge Drewes og Steen Bjerre - og Allan Oldenburg.

Første stop med bussen var ved færgen, hvor morgenbordet stod parat til indtagelse kl. ca. 09 - og som på turen i 2008 var her intet at klage over.

Herefter susede bussen direkte mod Berlin, hvor ankomsten p.g.a. af bil-kø kort før rejsemålet blev forsinket med omkring 1½ time - men ingen sure miner over det, for nu var vi kl. 15 landet på rette sted i strålende solskinsvejr med 24 varmegrader, hvor vi forlod København i gråvejr med truende regn og kun et 13-tal på termometret.

Det gode vejr og det lige så gode humør holdt alle tre dage.
Og billeder vil senere her og i et galleri vise uddrag af disse 2 positive ting.

Vi var hjemme sent søndag aften ved DGI-byen kl. ca. 23 med en rigtig god "in memory".

// MANDAG 13. SEPTEMBER 2010 >¤< BØRGE MADSEN