Kære Peter,

En lille hilsen fra Valby Idrætspark, hvor vi igår spillede vor hjemmekamp mod ØB. Vi havde jo revanche til gode oven på det forsmædelige nederlag i nov16 (vover ikke at gentage resultatet). Let skulle det ikke blive da både Benny og Carlo meldte afbud. Lassen måtte så ud med riven og fik overtalt “Madsen” og Finn til at stille op, på trods af de begge var småskadede.

Holdet bestod af Palle, Lassen, Agner, Kim B, “Madsen”, Finn og jeg selv. Kim og Finn starterede på sidelinien. Vi kom godt igang, havde et par fine frispilningen, men så stod den pludselig 0-2. Agner fik reduceret på en firsttimer via den ene stolpe og der var igen kamp om resultatet. Halvlegen sluttede 1-3.

I 2. halvleg begyndte det at gøre ondt på “rollator” holdet og benene synes mere og mere stive. ØB scorede 2 gange til 1-5 inden jeg fik reduceret til 2-5. Det gav liv, men trods et par store chanser lykkedes det ikke at score yderligere.


Efter kampen fik vi ros af modstanderne der mente at vi sagtens kunne have fået et par mål mere, så de syntes nok at resultatet 2-5 som skrevet står var lige i overkanten – her var vi meget enige.

Fik fælles frokost i cafeen – og følte at vi på trods af vore handicaps havde gjort det meget bedre end sidst.

Tak for billedet med den smukke solnedgang – her håber vi snart at solen står op.

Med venlig hilsen

John Kassinger

500total visits,1visits today