|
Torsdagsholdet
før og nu.
I 1992 havde mange FOBère af forskellige årsager
forladt det pulveriserende arbejdsliv, og med det i mente, foreslog
Ib Henriksen på FOB`s årsmøde i foråret
1992 om der var stemning for at spille om formiddagen i vintersæsonen
i den gamle Valbyhal, dette forslag blev posetivt modtaget og efter
de nødvendige aftaler vedrørende lejemål osv.
var i orden med KI, startede vi i vinteren 1992
I
starten deltog 10-12 spillere hver onsdag formiddag fra 10:00 til
11:30, men allerede året efter blev onsdag erstattet med torsdag,
årsagen som forslagsstillerne kom med var, at når tirsdag
aften , og en træningsaften i Old Boys regi er jo ikke kun
fra 17:00 til 18:00, nej der skal jo også være tid til
socialt samvær, så var det ikke muligt at blive fuldt
restitueret til næste formiddag, dette var der fuld
forståelse for i alle kredse, så onsdag blev til torsdag
fra 10:15 til 11:30.
Men
med de milde vintre var det begrænset, hvor meget vi benyttede
den gamle Valbyhal, kun hvis is og sne satte en stopper udendørs
gik vi i hallen, da Club Danmark Hallen blev bygget, har vi med
stor velvilje fra KI inspektør Kresten Bjerre fået
lov at benytte denne.
Indtil nu har Torsdagsholdet bestået i 15 år og har
vokset sig stor og stærk - og i snit deltager 20-25 spillere
i opvisningen af det ædle boldspil og samtidig har det været
et enestående supplement til klublivet i vor gamle klub, for
det er ikke kun på banen det foregår, nej der er adskillige
arangementer i dette regi.
Fødselsdage bliver fejret med sang og hurraråb, så
huset skælver, ved større arrangementer har vi ligeledes
med velvilje af FREM A/S fået lov at låne Pauli Jørgensen
Loungen- alias VIP rummet og om sommeren store grillfester foran
klubhuset osv. osv. men lad mig ikke glemme, at der også
arrangeres rejser, i
ulige år er det herretur og i lige år er damerne med
- i år var det Bornholm der
var rejsens mål.
Til
at arrangere alt dette, har vi på yderst demokratisk vis valgt
et torsdagsudvalg
der i 2006 har bestået af Arne Lindenskov Nielsen - Ove Buffen
Christensen og Preben Christiansen, i flere år var også
Poul Job et glimrende medlem af dette udvalg, disse herrer gør
det efter min mening ganske fortræffeligt.
Med disse ord håber jeg at have ramt lidt af den stemning
og glæde som hver torsdag formiddag året rundt opleves
på "FREM", har jeg ikke det - så er mit
håb at mange nye Fremmere vil komme forbi og ved selvsyn opleve
disse dejlige timer og derigennem måske forstå, hvorfor
FREM i såvel medgang men i særdeleshed i modgang, har
formået at bevare optimismen og klubfølelsen:
Ib Henriksen
|