Boldklubben FREM - Torsdagsholdet                                           
Tilbage

SUPER GRAND OLD MASTERS
Tirsdag 07 Juni  2011
SGOM-EVENT HOS DBU


 
 DBU INVITATIONEN TIL FODBOLD-FITNESS

12 glade Fremmere

En landsdækkende kampagne for sundhed, glæde og motion, der skal føre til et godt helbred nu og frem er iværksat for nylig af Dansk Boldspil Union - og via afbud fra vore venner i B93, fik DBU af Østerbro-klubben det gode råd at rette henvendelse til "storklubben" Frem, der på Super Grand Old Master niveau vel p.t. havde de bedste betingelser for at kunne stille med 12 mand en tirsdag eftermiddag.
 
Manager Børge Drewes genvalgte det hold, der torsdag i uge 22 var på Amager - og tilføjede derefter lidt forstærkninger m.h.t. rutine og boldkunst.

 

Og både Egon Henriksen (78), Benny Moebius (78), Jørgen Damgaard (73) og Erik Dyreborg (71) tog pænt imod Drewes´ tilbud - og takkede ja.
 
Projektet skal foregå i alle aldersklasser over hele Danmark, men denne tirsdag var vi sammen med nogle "modne" mødre altså valgt ud til at vise os frem for "verdenspressen" - i skikkelse af DR-TV,
DBU-film og fotos - samt nogle journalister.


Også pressechef Lars Berent, DBU´s generalsekretær Jim Stjerne Hansen - samt en del kampagnefolk overværede denne spændende event.


Vi fremmere havde det fint med, at kvinderne ikke skulle spille hverken med eller mod os.

omklædning i "DBU-HUSET"

Vi blev vel modtaget af Kenneth Grønlund - og efter omklædning i "DBU-HUSET" (og film-optagelser m.m.)deltes vore 12 spillere ud  på 2 hold á 6 mand, der skulle fremvise kondition og boldkunst i over 1 time i vildt mange varmegrader.

Nogle glimt fra de ovenstående 12 mands leg med bolden blev vist på TV i Danmarks Radio samme tirsdag aften - og der var  også et kort interview med SGOM-forsvarsklippen John Jerløv, der under spillet pådrog sig en langtidsskade - og derfor ikke kom med 2 dage senere i 11-1 sejren over Viktoria.

interview med SGOM-forsvarsklippen John Jerløv

Hvorfor dette DBU-arrangement blev iværksat - og hvad fodboldfitness er, har DBU udførlig beskrevet på DBU´s egen  hjemmeside:                                                             www.dbu.dk

Billeder (de fleste her taget af vor "hof-fotograf" Pathuel) viser ret klart en dejlig dag for Frems 12 Super Grand Old Masters, der repræsenterede TORSDAGSHOLDET på bedste måde.


En fantastisk oplevelse - og herligt at få lov til at deltage i for de 12 fremmere.


Som Benny Moebius sluttelig udtrykte det før tur sin cykeltur hjem til Hvidovre:                                                    
Endnu en dejlig dag . . .

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
SKREVET FREDAG 10. JUNI 2011
// BØRGE MADSEN //