VINTERTURNERINGEN
Vinterturneringen 2010/2011 blev allerede mandag ”skudt i gang” på Østerbro, hvor hjemmeholdet B93/B1903 ”kun” fik ét point mod det lidt yngre gæstende hold fra AB Tårnby
Efter føring på både 1-0 og 2-1 blev østebrodrengene i slut-sekunderne ”fra-narret” sejren og 3 gode point.
I torsdagens kamp i Valby mellem Frem og Rødovre blev det også kun til et enkelt point til de 2 hold, men her blev der scoret 8 mål i en underholdende kamp, hvor Frems to målscorere var John Kassinger med 3 mål og René Jensen med et enkelt træffer . . .
 |
Thomhav, René og Rødovres John Billy Hansen i gule støvler ....
|
Frem spillede hele kampen med de samme 7 spillere på banen - og burde nok have hentet hentet assistance ovre fra træningsbanen, hvor mål-æder "Manne" var både spillet varm - og var i kampdragten . . .
De 7 fremmere:
Finn Willy (keeper) - René Jensen - John Kassinger - John Jerløv - Per Thomhav - Keld Bjerg - og Jan Lassen.
Det var ikke helt det samme hold fra Rødovre, som Frem vandt med 8-0 over for få uger siden - og derved sikkerede sig sit KBU-mesterskab for efteråret 2010.
Frem var uden Ole "Jyde" i mål og "Manne" i front, men også Rødovre manglede nøglespillere som John Kloster og Per Vagn Hansen . .
___________________________________________________________________________
Her er referat af kampen fra Rødovres
"DE GAMLES WEB-SITE":
"Super, super indsats i dagens kamp mod FREM i Valby, hvor vi var meget tæt på at løbe med alle 3 point, men sådan skulle det ikke være denne gang.
Kampen blev spillet i et meget højt tempo, og der skete noget hele tiden, og vi var foran 1-0, 2-0, 3-1, 4-2, men kræfterne slap lidt op til sidst.
Det skal lige nævnes her at vi KUN var 9 mand, så vi manglede én på udskiftningsbænken.
Vi havde også den store fornøjelse at spille på en af deres nye kunststofbaner,og vi var de første dér sammen med FREM,
Ingen SGOM-hold havde tidligere været på kunststofbanerne, som blev færdige for en uge siden.
Det eneste minus er de mange streger i mange forskellige farver, og grunden til det er, at banerne også skal bruges til amerikansk fodbold.
Vores hold i dag var: Erling, "Swiften", "Grøn", John Hansen, Erik Molsing, Jørgen Tidjen, "Posten", Gunnar Mortensen og Jørgen Reinholdt.
Vores mål blev sat ind af: Jørgen 2, Gunnar 1 og Molsing 1.
Næste kamp er torsdag den 02.12 kl. 11 mod B93/B1903 på hjemmebane, og vi spiller i Espelunden, men klæder om på Stadion,
HUSK DER ER FROKOST KL. 13 efter kampen i klubhuset.
Det var alt for denne gang,og vi ses på mandag på grus.
God weekend også til jer, der ikke lige har mulighed for at være med grundet ferie og til jer, der er langt fra Rødovre."
Molsing
¨¨¨¨¨¨¨¨
OBS !
Der er redigeret i ovenstående referat af BM, som tænkte, at læserne måske ville se, hvordan Rødovre oplevede kampen ...
Ved at klikke på SGOM vinterturnerings-bjæken på forsiden kan man se de næste kampe ...
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
TORSDAG 18. NOVEMBER 2010 >< BØRGE MADSEN
|